Om MERE HYZER

MERE HYZER producerer disc golf udstyr og tøj specifikt til danske spillere og det danske marked. Vores ambition er at blive en integreret del af dansk disc golf - dels ved at levere udstyr og tøj i god kvalitet til rimelige penge som passer til danske forhold, men samtidig også gennem sponsorater af både spillere, turneringer og klubarrangementer.

Vi er et nyt brand grundlagt i 2023, men som så mange andre kastede vi vores kærlighed over sporten under coronapandemien i 2020. Vi har etableret MERE HYZER, fordi vi savnede en mulighed for at købe kvalitetstøj og -udstyr, som egner sig til disc golf, til overkommelige penge, og som også kan bruges udenfor banen. MERE HYZER er på dansk, til danske spillere og altid med et glimt i øjet. 

Med vores produkter ønsker vi at understøtte din færden på landets baner ved at tilbyde funktionelt tøj og udstyr, der hjælper dig til både at præstere bedre men vigtigst af alt; at have det sjovt, når du spiller disc golf.

 

Hvorfor MERE HYZER?

Vores brand kendetegner sig ved at være for alle. Vi leverer produkter, som kan bruges af både hobby-spillere, entusiaster og professionelle. 

Navnet MERE HYZER har flere betydninger for os. Først og fremmest er det en genkendelig frase, ja måske endda en dårlig undskyldning, som de fleste nok mere eller mindre ironisk har brugt efter et knapt så vellykket kast. Vi ønsker netop at bevare den kammeratlige og humoristiske tilgang til sporten, der var en stor del af årsagen til, at vi begge faldt pladask for den i sin tid. 

Samtidig er hyzeren et af de mest simple og effektive kast i disc golf. Vi elsker et perfekt formet flex-skud gennem en tæt skov. Men helt ærligt, en stor fed hyzer kan altså bare noget. MERE HYZER er således et bud på ikke at gøre spillet mere kompliceret, end hvad der er nødvendigt, for på den måde at bevare sportens store tilgængelighed.

 

Hvad er meningen med MERE HYZER?

Vores lille virksomhed er et hobbyprojekt drevet af en passion for sporten. Vi har absolut ingen ambitioner om at erobre verdensherredømmet én disc golf bane ad gangen.

Vi ønsker derimod at give vores personlige bidrag til den positive kultur, der gennemsyrer disc golf i Danmark. Vi sigter mod at blive en naturlig del af sporten og måske endda bringe et smil på læben på de dage, hvor det konstant er kæder ud.

 

God vind derude!

 

/ Emil & Oliver